søndag den 20. februar 2011

Spøgelser gemt i kashmir

 Rasmus har længe talt om, at han gerne ville have noget varmt til halsen, det har sjovt nok altid været samtidig med, at han har siddet og aet de tre bundter kashmir, jeg spandt i efteråret.

 Det faldt så, så heldigt ud at jeg lige faldt over endnu en testsrikning på Ravelry og straks kunne se, at den ville nok falde i hans smag.

Da jeg havde et bundt Noro tilbage tænkte jeg at det ville sikkert blive nogle flotte kranier der kunne komme ud ad det.

Desværre blev kranierne mest til spøgelser, da jeg fik begyndt på mønsteret, så jeg var tæt på at pille op igen. Jeg valgte alligevel at fortsætte, og det er jeg godt tilfreds med nu, for halsedissen er blevet meget sjovere end forventet. Jeg synes nærmest, der er noget spøgelsesagtigt og ubestemmeligt over de nederste kranier, og "uhyggen" bliver da total når de mørke kranier dukker frem ad tågen.

Bundfarven er den hjemmespundne kashmir og den færdig halsting er meget varm og meget, meget lækker blød.

Ingen kommentarer: